Kalkunsyersken

Den første jul hjemmefra var nu ikke så slem;) Det var svært helt at forstå at det var juleaftensdag, da jeg vågnede d. 24. december, men jeg havde sovet godt (var faldet i søvn på en madras til Fars Fede Juleferie) og fra morgenstunden stod den på kalkunrensning, farsfyldning og sammensyning. Jeg fik i det hele taget en del madlavningsopgaver i år: den hjemmelavede rødkål, kalkunen og sovsen - og det gik vist ret ok;)

Vi var selvfølgelig til julegudstjeneste om eftermiddagen, og hvad er en julegudstjeneste uden sit eget julekor?

Immanuel (Hymns From Nineveh)

Julebag var der rigeligt af

'I aften er det juleaften, der er længe længe til..'

Der hygges til Disneys Juleshow (nedefra: Hannah og Rebekka)

Det festdækkede bor og min midlertidige familie

Amalie og Christian 

Christina og Annette 

Chris og Kristina 

Mark og Ane 

Lone og Lene 

Edith og Pernille 

Juletræet tændes. Mon det finder på at vælte for fjerde gang? 

Gavetid

Vi havde en utrolig dejlig og hyggelig aften i selskab med familien Nielsen, som åbnede deres hjem for os 14 volontører! Tusind tak for en herlig juleaften med masser af glæde og kærlighed!

Ps. Jeg vandt 2. mandelgaven - et iPhone 4 cover med det israelske flag:)

Glædelig Jul

Julefrokoster har vi heldigvis ikke måttet undvære denne december. I fredags blev der serveret leverpostej, frikadeller og julekål for volontørerne og afholdt pakkeleg!

I onsdags var vi til Christmas Dinner med Musalaha Staff og deres familiemedlemmer, en flok på 20 i en stue på 30 m2, i vores chefs residens. Deres hjem var pyntet utroligt hyggeligt med årets julekort hængende på væggene, plastikjuletræet tæt pyntet med glaskugler og hjerter, pakkekalenderæsker, krybbespil og lyskæder. Vi sad i sofaer, på stole og klapstole i en rundkreds og spiste med maden på skødet. Et stort tag selv bord med rigeligt ris, kød og salater mættede vores sultne maver. Vi fik serveret malt wine, noget lignende glögg. Til dessert havde vi medbragt den lækreste brownie der kan bages (som vores roomies havde bagt) og de andre havde medbragt cookies, en arabisk specialitet og en kage med knuste sukkerstokke! Efter maden blev det tid til leg. Alle blev iført varianter af nissehuer, rensdyrgevir, cowboyhatte etc. Første leg, Elephant game, er en pakkeleg, hvor man trækker et nummer hver, i hvilken rækkefølge man så må vælge og åbne en pakke. Den næste må så stjæle den åbnede pakke eller tage en ny. Jeg synes først det var ærgerligt at åbne pakkerne med det samme, men på den måde fulgte man med i hver eneste gave og man fik stadig lov at stjæle andres gaver (dog ikke så hektisk) velvidende hvad man fik. ’Gæt en beskæftigelse’ og ’Fire mand i en sofa’ var også på programmet. Jeg følte virkelig, at jeg var dumpet ned i en fremmed families juleaften, men følte mig samtidig rigtig godt hjemme! Blev beriget med et fint hvidt og blåt broderet tørklæde (julegaven) og en stak turistguides på hebraisk (pakkelegen). 

I aftes tog vi fire piger til Bethlehem for at se på julelys, spise god palæstinensisk mad og høre julekoncert på torvet. Det var da lige til at komme i julestemning af:)

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!

Turist eller turistattraktion?

Torsdag tog vi til Ramallah og agerede tourguides for missionspiloterne. Det var kun mit andet besog i byen, men med hjælp fra lonely planet og wikipedia kunne vi hurtigt give et par facts og historie om byen. Ramallah betyder Guds Bjerg, er oprindelig en kristen by, nu er majoriten muslimer, den er Vestbreddens hovedstad med et pulserende erhversliv, ca. 30.000 indbyggere, mange højtuddannede.

Ane stod for det historiske oprids.

Vi besøgte også DHIP, Det Danske Hus I Palæstina, hvor direktørparret kunne fortælle om det politiske billede lige nu og hvilke aktiviteter og samarbejde de har med lokale unge og erhvervsdrivende. Det var spændende at høre om huset, men også inspirerende at lytte til en mand, der har boet i Sydafrika under apartheid, er venner med Desmond Tutu, og har været chef for både Unicef og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Der er ikke meget jul at spore i Jerusalems gader, men se hvad de har i Ramallah!

Vi så os ellers omkring i den forholdsvis lille by, kiggede på butikker, købte tyggegummi-is og jordbær på markedet. Vi blev opdaget af et kamerahold, som var i gang med en dokumentarfilm om internationale og deres interaktion med befolkningen i Ramallah. En majsvogn var netop væltet på vejen og satte pludselig i brand, folk stimlede sammen for at se, hvad der skete (vi troede selvfølgelig, der var optræk til en demonstration - det var der ikke) og som de eneste synlige vesterlændinge på stedet blev vi (dog ikke mig) taget til side, og interviewet selvfølgelig.

Om aftenen mødtes vi med de lokale ungdomsledere, som har været med i Musalaha's arbejde og hørte om deres erfaringer og udfordringer. Fx at det ikke er nemt at planlægge begivenheder langt ud i fremtiden pga. risikoen for lukkede checkpoints - eller at blive holdt hen i lang tid, bare fordi man er palæstinenser og rødhåret!

Stars and Bucks - hvad minder det dig om?

Weekenden blev indledt med en privat fest i Bet Hanina nord for Jerusalem. En af vores arabiskklassekammerater Nora fra Finland inviterede til os til sin årlige 21-års fødselsdag (hun holder sig temmelig godt af en 41-årig at være)! Det var rigtig hyggeligt at hænge ud med hendes Røde Kors-kolleger, men jeg fik nu mest snakket med dem, jeg kendte i forvejen fra arabisk. 

I går tog vi fire piger på The Israel Museum i Jerusalem, her var der utroligt mange afrikanske turister. Nogle nigerianere begyndte at tage billeder af os, først på afstand og dernæst ville de selv med på billederne sammen med os. Jeg tænkte bare: Undskyld mig, men det er ikke mig der er turistattraktionen, det er Døde Havs-rullerne derovre!

What happens in Jerusalem...

stays not only in Jerusalem! Sådan lød det fra vores lokale israelske tourguide, der i dag (søndag) viste os rundt i Øst-Jerusalem, fortalt om Israels nyere historie og politik, om Jerusalems grænser efter '48 og '67 og 2. intifada, om green line, blue line og muren/hegnet, og om de jødiske bosættelser i palæstineniske områder, der muligvis kan få store implikationer for en fremtidig fredsaftale. Vi blev fyldt med interessante og ind i mellem sørgelige informationer om, hvordan landet gennem nyere tid er blevet opdelt og afgrænset, og hvordan der er utrolig stor forskel på den israelske og palæstinensiske befolknings ressourcer: vandforsyning, skoler, renovation - eller mangel på samme!

Gilo ser ind på Jerusalem

Øst-Jerusalem ser ind på tempelpladsen i vest

Øst-Jerusalem ser ud på den største israelske bosættelse Ma'ale Adumim

Jeg vidste slet ikke, at 5 km herfra, i samme by, kommer man til et arabisk nabolag, der ligeså godt kunne være et helt andet land. Her ligger skrald overalt, hovedvejen er ikke bred nok til to modkørende biler, flere tusinde børn kan komme i skole pga. manglende klasselokaler, og man har ikke nogen almindelig postomdeling, da der bl.a. ikke findes vejnavne.
Vi kom også forbi en arkæologisk udgravning/projekt, som de senere år har gennemsøgt en kæmpe affaldsmudderbunke fra en ombygning inde på tempelpladsen, hvori vigtige fund tilbage fra 1. og 2. tempelperiode er at finde! Hvis jeg får tid en dag skulle jeg måske tage ind og lege arkæolog for en dag.

Sådan pynter man med chanukka-stager her i byen. Det er nu en ok erstatning for julelysene.

3500 newsletters - begynd!

De seneste par uger på arbejdet har været noget rodede og til tider mindre produktive mht. til vores hovedopgave. Forkølelse og sløjhed har heller ikke gjort arbejdsindsatsen højere. Til gengæld har vi fået sat lyskæder op på kontoret, pakket 3500 nyhedsbreve i konvolutter, og fra denne uge af kan vi også kalde os foredragsholdere og tourguides. Missionspiloterne, som også er udsendt af IU, besøger Musalaha i denne uge. I går fik vi lov at undervise om israelske og palæstinensiske narrativer, og hvordan disse er en nøgle til at forstå bare lidt mere af den komplekse konflikt. Vi havde en utrolig god oplevelse med at kunne give lidt af det videre, vi selv sidder med snuden i hver dag, men som ikke er givet at alle andre ved. Piloterne virkede meget interesserede og vi havde en god diskussion efterfølgende. Vi blev vist revet lidt med af stemningen og endte med en lang fortale for vores felt og fag og blev påmindet om, at vi KAN noget og har LÆRT noget - gennem uddannelsen og ved at være her!

Og så et sidespring...

Kunne det ikke blive en fin tattoo?

Nu er det din tur

At finde på noget nyt at fortælle hver eneste uge bliver en større og større udfordring, for selvom jeg nu synes jeg lever et spændende liv, så bliver alt jo hverdag. Og jeg vil rigtig gerne opdateres på livet derhjemme og høre om I lever? Selvom 'seertallene' vidner om, at I er der, vil jeg også gerne 'se' jer, så nu er det din tur til at fortælle lidt!

Du har flere valgmuligheder:
- Hvad er den fedeste oplevelse du har haft inden for den seneste uge?
- Hvor mange æbleskiver har du spist i år indtil videre?
- Hvad skal du i weekenden?
- Hvad ser du i tv for tiden?
- Hvad er dine planer nytårsaften?
- Kan du lide snevejr?
- ...?

Skriv gerne i kommentarfeltet eller i en personlig mail, og det behøver ikke være langt. Tak skal I ha':)

Lidt godt og blandet fra Eilat