Blog-arkiv

mandag den 17. december 2012

Turist eller turistattraktion?

Torsdag tog vi til Ramallah og agerede tourguides for missionspiloterne. Det var kun mit andet besog i byen, men med hjælp fra lonely planet og wikipedia kunne vi hurtigt give et par facts og historie om byen. Ramallah betyder Guds Bjerg, er oprindelig en kristen by, nu er majoriten muslimer, den er Vestbreddens hovedstad med et pulserende erhversliv, ca. 30.000 indbyggere, mange højtuddannede.
Ane stod for det historiske oprids.

Vi besøgte også DHIP, Det Danske Hus I Palæstina, hvor direktørparret kunne fortælle om det politiske billede lige nu og hvilke aktiviteter og samarbejde de har med lokale unge og erhvervsdrivende. Det var spændende at høre om huset, men også inspirerende at lytte til en mand, der har boet i Sydafrika under apartheid, er venner med Desmond Tutu, og har været chef for både Unicef og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Der er ikke meget jul at spore i Jerusalems gader, men se hvad de har i Ramallah!

Vi så os ellers omkring i den forholdsvis lille by, kiggede på butikker, købte tyggegummi-is og jordbær på markedet. Vi blev opdaget af et kamerahold, som var i gang med en dokumentarfilm om internationale og deres interaktion med befolkningen i Ramallah. En majsvogn var netop væltet på vejen og satte pludselig i brand, folk stimlede sammen for at se, hvad der skete (vi troede selvfølgelig, der var optræk til en demonstration - det var der ikke) og som de eneste synlige vesterlændinge på stedet blev vi (dog ikke mig) taget til side, og interviewet selvfølgelig.

Om aftenen mødtes vi med de lokale ungdomsledere, som har været med i Musalaha's arbejde og hørte om deres erfaringer og udfordringer. Fx at det ikke er nemt at planlægge begivenheder langt ud i fremtiden pga. risikoen for lukkede checkpoints - eller at blive holdt hen i lang tid, bare fordi man er palæstinenser og rødhåret!
Stars and Bucks - hvad minder det dig om?

Weekenden blev indledt med en privat fest i Bet Hanina nord for Jerusalem. En af vores arabiskklassekammerater Nora fra Finland inviterede til os til sin årlige 21-års fødselsdag (hun holder sig temmelig godt af en 41-årig at være)! Det var rigtig hyggeligt at hænge ud med hendes Røde Kors-kolleger, men jeg fik nu mest snakket med dem, jeg kendte i forvejen fra arabisk. 

I går tog vi fire piger på The Israel Museum i Jerusalem, her var der utroligt mange afrikanske turister. Nogle nigerianere begyndte at tage billeder af os, først på afstand og dernæst ville de selv med på billederne sammen med os. Jeg tænkte bare: Undskyld mig, men det er ikke mig der er turistattraktionen, det er Døde Havs-rullerne derovre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar