Blog-arkiv

torsdag den 14. marts 2013

Hiking Extreeeeme

Den mest ekstreme hike i hele Israel - sæt i gang! Jeg er blevet fortalt at rebtur er et must, hvis man er vild med natur og spænding, så det var perfekt, da denne tur meldte sig! Vi var 8 friske piger, 2 seje drenge og Jakob, på en tur der viste sig at vare 7 timer imod de forventede 4 timer.

Udfordringen var at komme ned. Vi vandrede først en lille time op i bjergene, for så at klatre, svømme, rutsje ned gennem Wadi'en til vi stod for foden igen. Det var til tider ret grænseoverskridende at skulle klatre ned ad de stejle klipper for så at lande i lettere grumset, lugtende vand, hvor man ikke vidste på forhånd om man kunne bunde eller ej, og man vidste at et koldt gys ventede. Drivvåde vandrede vi videre og tog nedstigning på nedstigning, og spring på spring. Vi kom til at vente på hinanden, for de fleste steder skulle man holde tungen lige i munden og fødderne og hænderne godt fast på bittesmå afsatser, og nogle gange måtte vi hive rebet frem og nærmest rappelle ned. Ventetiden gjorde at vi ikke kunne holde på varmen, og nogle af os havde de vildeste kulderystelser det meste af tiden (Jeg har så måttet bøde med en forkølelse efterfølgende - øv!).
Det vildeste landskab var på den sidste del af turen, hvor en naturlig og pænt stejl rutsjebane på omkring 5-7 meter som førte ned til en pool. En af pigerne lavede et stunt - gled og faldt meget tæt på kanten og var lige ved at falde baglæns ned af rutsjebanen. DER gispede det i mig! Flere af os tog rutsjebanen mere eller mindre kontrolleret, og andre tog rebet. Alle var helt høje på denne nedstigning og nu rystede jeg ikke kun af kulde men også af adrenalin-kicket!
Vi havde en virkelig fed og sjov tur, der udfordrede os alle på hver sin måde - vi kom hjem uden de store skader. Jeg med et pænt stort blåt/sort mærke på knæet.
 
I weekenden overnattede jeg i Bethlehem ved Sidsel og blev inviteret til spisning hos hendes udlejers svigerinde og familie. Jeg havde forestillet mig et kæmpe bord med flere retter, men det var simpelt, couscous med kylling og oliven. Det var nu en spændende oplevelse at sidde dér midt i et privat muslimsk hjem, hvor kvinden med det samme hun kom indenfor døren smed sin burka og underneden havde et almindeligt sæt joggingtøj på:) Vi snakkede, eller dvs jeg lyttede mest, og Sidsel snakkede arabisk med de to kvinder. Jeg følte mig selv lidt lammet fordi jeg ikke kunne beslutte om jeg skulle tale engelsk eller forsøge med arabisk eller bare tie stille og lade dem spørge ind. På skift stak hendes 3 drenge hovedet ind forbi køkkenet. Jeg følte mig dejligt velkommen. Ellers vandrede Sidsel og jeg rundt i byen, tog billeder (kommer evt. senere), købte souvenirs, ure, arabisk musik og lakrids, så film og spiste brunch pandekager!

I aftes inviterede Missionspiloterne os til lovsang og bøn på Promenaden, som har den smukkeste udsigt ind over Oliebjerget og Tempelpladsen. Vi bad for byen, var stille og sang lovsange i mørket. Det var en smuk og eftertænksom aften. Bagefter hyggede vi i piloternes lejlighed - aaah!

High: Vi har været på visumkontoret for at aftale en tid til fornyelse - dvs. d. 8. april - en uge før vi skal rejse hjem - Ilhamdulillah! Og mon ikke de giver os den sidste uges visum?

tirsdag den 5. marts 2013

At søge stilheden i ørkenen...

er ikke helt så nemt, som man skulle tro. Vi var i hvert fald ikke de eneste, der havde fået den ide at søge væk fra hverdagens og byens hektiske liv, larm og lys. Det havde over 100 skolebørn også, der endda havde to store busser, køkkenvogn, lysprojektører, generatorer og djembaer med sig i ørkenen! Ikke nok med det, lå lejren tæt på Israels største militærbase, hvorfor der jævnligt var jagerfly at se og HØRE! Jeg havde ellers glædet mig til at vende tilbage til ørkenen, til stilheden, til storheden, til stjernehimmelen.

I tre dage skulle vores kroppe yde sit bedste på mellem 60 og 80 kilometers vandring og klatring - og det med fuld oppakning. Undervejs på turen blev der tid til ørkenreflektion og stilhed - skønt! Disse stunder kunne sagtens have fyldt mere - men vi skulle jo også nå frem til lejren inden det blev mørkt. Vi var 29 afsted, en stor del af dem var LTC'ere fra DK, som joinede os og gav et forfriskende pust til fællesskabet. Fik nogle gode snakke med flere af dem, da det viste sig at jeg kendte nogle af dem fra min barndom eller havde fælles bekendte. Det var en fed og til tider ret udfordrende tur op og ned at stejle klipper, og vi (nogle) så både giftslanger og ulve!
Klippen i baggrunden, ca. 400 meter høj, endte vi med at bestige
Tungen må holde lige i munden for at komme ned her...
Tørklæderne hjalp mod solen, men jeg fik alligevel en fin hvid/brun, dog ikke rød, kant på halsen.
Kirsten og Kamilla 
Sidsel på det højeste sted 
Ørkenreflektion (herunder gik en ulv rundt)
Giftslange ude i det fri!
Frokost i skyggen under det eneste træ i miles omkreds 
Andreas, Kamilla og Signe

Jeg vil gerne dele, hvad jeg fik øjnene op for en aften vi sad rundt om bålet, havde andagt og delte vidnesbyrd. Salme 8, som jeg elsker, blev læst op og sunget, og noget nyt blev klart og stort for mig. Når jeg vandrer i ude den store, golde og fantastiske ørken kan jeg virkelig føle mig lille og ubetydelig. Naturen, bjergene og farverne overvælder mig, og hvad er jeg som et lille bitte menneske da i forhold til? Jeg er ENDNU mere værd end alt det! Jeg er kronen på det fantastiske skaberværk og Gud elsker mig endnu højere end sine overvældende krater, dybder og højder. Det er helt vildt at tænke på! - og at naturen 'kun' er til, for at jeg kan glædes over den!


Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
 et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
alt har du lagt under dets fødder.

Din himmel, Dine fingres værk,
alt det skabte, overvælder mig
Hvor herligt er dit navn!
Din måne, sol og stjernepragt
kredser over mig og lyser op:
Hvor herligt er dit navn!
Men hvad er da et menneske?
hvad er da et menneske?
Du ser på mig med stolthed for jeg minder lidt om Dig
Du glæder Dig og kroner mig med herlighed og ære
Du tænker større tanker end jeg tør håbe for mig selv
Jeg er Dig dybt taknem'lig for din skaber-kærlighed


Og så har det lige været jødernes version af fastelavn: Purim!
High: Jerusalems gader var fyldte af udklædte og feststemte mennesker. Min favorit var Ace Ventura! (Ærgerligt jeg ikke fik et billede).
Low: At folk affyrer kanonslag af i stride strømme, dog ikke så kraftige som i DK, men alligevel. Det sidder lidt i mig: Det kunne vel ikke være en raket/bombe..?