I tre dage skulle vores kroppe yde sit bedste på mellem 60 og 80 kilometers vandring og klatring - og det med fuld oppakning. Undervejs på turen blev der tid til ørkenreflektion og stilhed - skønt! Disse stunder kunne sagtens have fyldt mere - men vi skulle jo også nå frem til lejren inden det blev mørkt. Vi var 29 afsted, en stor del af dem var LTC'ere fra DK, som joinede os og gav et forfriskende pust til fællesskabet. Fik nogle gode snakke med flere af dem, da det viste sig at jeg kendte nogle af dem fra min barndom eller havde fælles bekendte. Det var en fed og til tider ret udfordrende tur op og ned at stejle klipper, og vi (nogle) så både giftslanger og ulve!
Klippen i baggrunden, ca. 400 meter høj, endte vi med at bestige
Tørklæderne hjalp mod solen, men jeg fik alligevel en fin hvid/brun, dog ikke rød, kant på halsen.
Kirsten og Kamilla
Sidsel på det højeste sted
Ørkenreflektion (herunder gik en ulv rundt)
Giftslange ude i det fri!
Frokost i skyggen under det eneste træ i miles omkreds
Andreas, Kamilla og Signe
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
alt har du lagt under dets fødder.
Din himmel, Dine fingres værk,
alt det skabte, overvælder mig
Hvor herligt er dit navn!
Din måne, sol og stjernepragt
kredser over mig og lyser op:
Hvor herligt er dit navn!
Men hvad er da et menneske?
hvad er da et menneske?
Du ser på mig med stolthed for jeg minder lidt om Dig
Du glæder Dig og kroner mig med herlighed og ære
Du tænker større tanker end jeg tør håbe for mig selv
Jeg er Dig dybt taknem'lig for din skaber-kærlighed
Og så har det lige været jødernes version af fastelavn: Purim!
High: Jerusalems gader var fyldte af udklædte og feststemte mennesker. Min favorit var Ace Ventura! (Ærgerligt jeg ikke fik et billede).
Low: At folk affyrer kanonslag af i stride strømme, dog ikke så kraftige som i DK, men alligevel. Det sidder lidt i mig: Det kunne vel ikke være en raket/bombe..?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar