Wadi Rum - et sted jeg ikke er færdig med

Her følger en billedereportage fra vores seneste tur til Sinai, nå nej Jordan, eller.. først til Eilat så til Jordan. En aflysning pga. raketter i Jerusalem og en lukket grænseovergang til Jordan pga. oversvømmelse kunne ikke stoppe os fra at holde ferie og få én på opleveren!

Da vi var i venteposition i Eilat for at komme til Jordan, og humøret var meget langt nede, bedrog Helene, Annette og jeg på egen hånd ud for at udforske Eilat's ørken og byliv, og vi endte med at have en fantastisk aktiv og sjov dag!

Annette og Helene (og jeg bag kameraet) på det højeste bjerg vi kunne finde

Udsigten herfra over Eilat og Jordan i baggrunden

Tid til andagt 

Helene tog den mindre skridsikre vej ned 

Hvem mon denne tilhører? 

Efter ørkenklatreturen skulle vi jo shines op igen. Læbestift, body scrub, manicure, blush og mascara - elsker gratis glæder:)

Efter to dage kom vi endelig til Wadi Rum i Jordan. Den ørken er bare det fedeste sted! Kunne godt have brugt et par dage mere til bare at køre rundt i jeep og klatre op, hvor klatres kan! En af nætterne vi sov i beduinlejren tog vi på stjernekigning og vi endte på en stor klippe midt i den hvide del af ørkenen. Kan man klatre i mørke? Ja, for når månen er fremme er det faktisk ikke så mørkt igen.

Den første dag dag i ørkenen red vi rundt på kameler. 7 timer på en kamelryg - det kan mærkes flere dage efter! Det meste af turen var min kamel bundet efter en anden og jeg kunne tage den med ro. De sidste par timer skulle jeg selv ride og jeg tror min kamel manglede at komme af med noget energi, for den ville hele tiden løbe. Det var sjovt i starten, men når man har siddet dér i så mange timer, er det altså ikke sjovt at blive kastet 10 cm op og ned! Og hvordan stopper man sådan en kamel? Jeg har i hvertfald ondt i den ene arm og i den anden hånd nu...

Min kamel hed Hamran

(og jeg ser lidt utryg ud, men det er bare sådan jeg ser ud med munden fuld af mandler)

Det var heldigvis en fantastisk udsigt:)

Ved Lawrence-kilden (hvem er han iøvrigt?) 

Ane Ørkendronning

(Hun tæmmende by the way to kameler på flugt, satte sig op på den ene og ledte dem tilbage igen! RESPEKT!)

Kristina viser sit kamelbid. Ja, kameler er ikke helt ufarlige.

Jeg kunne genkende ét af stederne vi kom til. I kløften i baggrunden var jeg for 4 år siden.

The Treasury i Petra. Ét af verdens syv vidundere 

Frokost ved the Monestary i Petra højt oppe i klipperne

Top Of The World

Beduincampens spisestue. Her var en god varme! 

Madlavning under jorden 

Og jeg som troede vi skulle være primitive... Vi blev sørget godt for!

Solopgang ved lejren 

Hjemturen...

... viste sig at byde på endnu en oversvømmelse. De er altså ikke gearet til regn i dette land.

HJEMME vs. krig

Så vidt jeg husker har vi ikke haft Mortensaftenstradition i min familie, men når man er langt væk hjemmefra kommer traditioner lidt op i én. I den anledning inviterede Anette og Kristina på kyllingelår, kogte kartofler, franske kartofler og sovs. Hele hytten duftede af lækker lækker mad og de tændte olielamper og fyrfadslys skabte den helt rigtige hjemlige stemning. Det var virkelig et nostalgisk øjeblik, hvor jeg tænkte på søndags- eller julehygge i familiens skød. Nu føler jeg mig altså hjemme her!

Og denne kage, som vi har kigget langt efter hver gang vi har været i supermarkedet, blev også købt og spist - MUMS!

I dag var endnu en fredag, hvor vi fik lov at se/høre hvad Musalaha's arbejde går ud på, eller i det mindste opleve et par foredrag af vores leder Salim, som han sikkert har givet hundredevis af. Han talte først til en flok skandinaviske præster om, hvordan det er essentielt at kende den kultur man befinder sig i. At kende folkene, hvordan de handler og tænker og at forstå deres verdenssyn. Det er ret vigtigt for fx bedre at forstå denne konflikt mellem israelere og palæstinensere. Det andet foredrag handlede om Theology of Reconciliation, hvordan forsoning skal ske på et helt nyt teologisk grundlag med korset i fokus og i stedet for fokus på landrettigheder.

Foredragene var virkelig interessante og åbnede igen mine øjne for hvorfor jeg først valgte at læse antropologi. Mange tanker og lys gik op for mig og Ane og jeg havde efterfølgende en god lang snak om, hvordan vi dannes som mennesker, hvordan vi påvirker hinanden og hvordan vi forandrer os i mødet med det, der er anderledes end os. Når vi tør stå overfor én med et modsat verdensbillede, traditioner eller adfærd, sætter vi os selv i en situation, hvor vi risikerer at opdage, at vi tager fejl. Og det er en vigtig erkendelse.

NB: Som I sikkert også hører om derhjemme, er der ikke længere så roligt her i landet, som man kunne håbe. Raketter flyver ind og ud af Gaza, men vi har fået instruktioner om, hvad vi skal gøre, hvis det for alvor bliver til fare for os her i Jerusalem. Det er en speciel og lidt skræmmende situation at være i, men indtil videre er vi ikke yderligere berørt, selvom mange opdateringer om krigen fylder på facebook. I må alligevel bede for situationen og for de civile og soldater, der bliver berørt af det!

Vin og høstakke

I aftes havde Ane, Ane og jeg vovet os ud i byen (selvom vi godt vidste, at det meste burde have lukket) for at finde et godt sted at spise, hygge os og hænge ud i denne dejlige by. Vi måtte helt til Øst-Jerusalem, men fandt her en hyggeligt restaurant, hvor vi var nogle af de første gæster. I løbet af de næste fem timers spisning og snak blev stedet dog godt fyldt op, og hør nu her hvad der skete! Ligesom vi havde besluttet os for at gå fra bordet, kommer tjeneren med tre glas rødvin og med kommentaren "from the gentlemen over there". Tænk, at mænd er sådan i virkeligheden (og ikke bare på film)! Vi var selvfølgelig smigrede, hilste pænt og sagde mange tak, men vi var glade for at vi skulle videre - ellers var vi nok blevet nødt til at snakke med dem også;)

Hvad jeg ligger begravet i for tiden.

Hvad er lederskab? Hvilke kompetencer skal en leder besidde? Hvad er særligt ved teenage- og ungdomskultur og hvilket undervisningsindhold skaber en 'sticky faith'? Synes arbejdet vokser dag for dag og har efterhånden beskæftiget mig med dette kapitel i en måneds tid. Det er ret svært at vide hvilke strå i høstakken, der er de aller vigtigste!

Vores smukke udsigt ind over Jerusalem og den gamle by kun 10 min herfra.

Kristina og jeg tog os en gåtur og kom endelig til dette smukke sted. En dag må jeg også se det i dagslys.

 Vi deltog torsdag aften i en dansk sangaften med fædrelandssange så som Jeg er havren og Hist hvor vejen slår en bugt og minsandten også Katinka katinka luk vinduet op! Halvdelen var volontører og den anden halvdel 60+. Lyt med en gang.

Friends

in Office

Det kræver lidt ekstra energi at komme tilbage på kontoret efter næsten en uges ferie, så jeg blev glædeligt overrasket, da jeg kunne få lov at forlade pladsen foran skærmen og udskifte musen med en malerpensel. Fredag var der nemlig dømt Painting Day - vores undervisningslokale trænger til en opfriskning! Vi var fem volontører og én fra staff som brugte dagen på at male, flytte rundt og gøre rent. Ja, vi hyggede os meget med det, snakkede om stort og småt og bestilte noget take-away. Der var ikke helt pensler nok til alle, men nogen skulle jo også sætte tape op, fjerne pletter og udpege helligdage;) Nu har vi så en armygrøn væg og et orange køkken, og det pynter! Det kan godt være vi kunne have brugt dagen mere konstruktivt på vores egentlige arbejdsopgave, men det var nu rart at hænge ud med kollegerne/vennerne.

in Ramallah

I går begav vi os så til Ramallah for at besøge Ane og Sahar, en dansker og en palæstinenser, vi lærte at kende på DUF-kurset i september. De er i fuld gang med et projekt for Palæstinensisk og Jordansk Røde Halvmåne og er i den forbindelse tre uger i Ramallah. Sahar er fra byen, så hun kunne vise os rundt i alle de gode (og billige, men det måtte vi ikke sige højt) butikker! Sahar mødte adskillige bekendte og familie rundt i byen, så vi følte os også godt hjemme. Vi spiste middagsmad kl. tre på en meget flot restaurant med tagterrasse og udsigt over byen - og ja, her er stadig 25 grader og varmt! 

Her bor og arbejder Ane og Sahar

Vi var også så heldige at komme på besøg hos Sahars familie, som lige var kommet hjem fra Mekka og havde derfor en masse gæster, som ville høre om deres tur. Jeg var overrasket over hvor flot de boede i forhold til de huse, vi ellers har set. Huset var fem år gammelt og havde to køkkener; ét de brugte og ét just for the show – meget morsomt! Vi blev budt på hjemmebagte kager og dadler og hele fire omgange drinks; stærk arabisk kaffe, meget sød arabisk pebermyntete, almindeligt vand OG helligt vand fra Mekka, som man i øvrigt kun kan komme af med ved at svede det ud. Familien var rigtig søde og gæstfrie og vi skulle endelig komme igen. Det skal de ikke sige to gange. Måske det kan blive til spisning næste gang? I næste uge kommer Ane her og besøger os og vi kan vise hende rundt her i Jerusalem.

Tv-stue med madrasser rundt langs væggene

I haven (undskyld den dårlige kvalitet)

Sahars bedstemor

og her har vi deres show-køkken! Det egentlige køkken lignede mere et bryggers med to små kogeplader.