HJEMME vs. krig

Så vidt jeg husker har vi ikke haft Mortensaftenstradition i min familie, men når man er langt væk hjemmefra kommer traditioner lidt op i én. I den anledning inviterede Anette og Kristina på kyllingelår, kogte kartofler, franske kartofler og sovs. Hele hytten duftede af lækker lækker mad og de tændte olielamper og fyrfadslys skabte den helt rigtige hjemlige stemning. Det var virkelig et nostalgisk øjeblik, hvor jeg tænkte på søndags- eller julehygge i familiens skød. Nu føler jeg mig altså hjemme her!

Og denne kage, som vi har kigget langt efter hver gang vi har været i supermarkedet, blev også købt og spist - MUMS!

I dag var endnu en fredag, hvor vi fik lov at se/høre hvad Musalaha's arbejde går ud på, eller i det mindste opleve et par foredrag af vores leder Salim, som han sikkert har givet hundredevis af. Han talte først til en flok skandinaviske præster om, hvordan det er essentielt at kende den kultur man befinder sig i. At kende folkene, hvordan de handler og tænker og at forstå deres verdenssyn. Det er ret vigtigt for fx bedre at forstå denne konflikt mellem israelere og palæstinensere. Det andet foredrag handlede om Theology of Reconciliation, hvordan forsoning skal ske på et helt nyt teologisk grundlag med korset i fokus og i stedet for fokus på landrettigheder.

Foredragene var virkelig interessante og åbnede igen mine øjne for hvorfor jeg først valgte at læse antropologi. Mange tanker og lys gik op for mig og Ane og jeg havde efterfølgende en god lang snak om, hvordan vi dannes som mennesker, hvordan vi påvirker hinanden og hvordan vi forandrer os i mødet med det, der er anderledes end os. Når vi tør stå overfor én med et modsat verdensbillede, traditioner eller adfærd, sætter vi os selv i en situation, hvor vi risikerer at opdage, at vi tager fejl. Og det er en vigtig erkendelse.

NB: Som I sikkert også hører om derhjemme, er der ikke længere så roligt her i landet, som man kunne håbe. Raketter flyver ind og ud af Gaza, men vi har fået instruktioner om, hvad vi skal gøre, hvis det for alvor bliver til fare for os her i Jerusalem. Det er en speciel og lidt skræmmende situation at være i, men indtil videre er vi ikke yderligere berørt, selvom mange opdateringer om krigen fylder på facebook. I må alligevel bede for situationen og for de civile og soldater, der bliver berørt af det!