Her følger en billedereportage fra vores seneste tur til Sinai, nå nej Jordan, eller.. først til Eilat så til Jordan. En aflysning pga. raketter i Jerusalem og en lukket grænseovergang til Jordan pga. oversvømmelse kunne ikke stoppe os fra at holde ferie og få én på opleveren!
Da vi var i venteposition i Eilat for at komme til Jordan, og humøret var meget langt nede, bedrog Helene, Annette og jeg på egen hånd ud for at udforske Eilat's ørken og byliv, og vi endte med at have en fantastisk aktiv og sjov dag!
Annette og Helene (og jeg bag kameraet) på det højeste bjerg vi kunne finde
Udsigten herfra over Eilat og Jordan i baggrunden
Tid til andagt
Helene tog den mindre skridsikre vej ned
Hvem mon denne tilhører?
Efter ørkenklatreturen skulle vi jo shines op igen. Læbestift, body scrub, manicure, blush og mascara - elsker gratis glæder:)
Efter to dage kom vi endelig til Wadi Rum i Jordan. Den ørken er bare det fedeste sted! Kunne godt have brugt et par dage mere til bare at køre rundt i jeep og klatre op, hvor klatres kan! En af nætterne vi sov i beduinlejren tog vi på stjernekigning og vi endte på en stor klippe midt i den hvide del af ørkenen. Kan man klatre i mørke? Ja, for når månen er fremme er det faktisk ikke så mørkt igen.
Den første dag dag i ørkenen red vi rundt på kameler. 7 timer på en kamelryg - det kan mærkes flere dage efter! Det meste af turen var min kamel bundet efter en anden og jeg kunne tage den med ro. De sidste par timer skulle jeg selv ride og jeg tror min kamel manglede at komme af med noget energi, for den ville hele tiden løbe. Det var sjovt i starten, men når man har siddet dér i så mange timer, er det altså ikke sjovt at blive kastet 10 cm op og ned! Og hvordan stopper man sådan en kamel? Jeg har i hvertfald ondt i den ene arm og i den anden hånd nu...
Min kamel hed Hamran
(og jeg ser lidt utryg ud, men det er bare sådan jeg ser ud med munden fuld af mandler)
Det var heldigvis en fantastisk udsigt:)
Ved Lawrence-kilden (hvem er han iøvrigt?)
Ane Ørkendronning
(Hun tæmmende by the way to kameler på flugt, satte sig op på den ene og ledte dem tilbage igen! RESPEKT!)
Kristina viser sit kamelbid. Ja, kameler er ikke helt ufarlige.
Jeg kunne genkende ét af stederne vi kom til. I kløften i baggrunden var jeg for 4 år siden.
The Treasury i Petra. Ét af verdens syv vidundere
Frokost ved the Monestary i Petra højt oppe i klipperne
Top Of The World
Beduincampens spisestue. Her var en god varme!
Madlavning under jorden
Og jeg som troede vi skulle være primitive... Vi blev sørget godt for!
Solopgang ved lejren
Hjemturen...
... viste sig at byde på endnu en oversvømmelse. De er altså ikke gearet til regn i dette land.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar