Blog-arkiv

lørdag den 10. november 2012

Vin og høstakke

I aftes havde Ane, Ane og jeg vovet os ud i byen (selvom vi godt vidste, at det meste burde have lukket) for at finde et godt sted at spise, hygge os og hænge ud i denne dejlige by. Vi måtte helt til Øst-Jerusalem, men fandt her en hyggeligt restaurant, hvor vi var nogle af de første gæster. I løbet af de næste fem timers spisning og snak blev stedet dog godt fyldt op, og hør nu her hvad der skete! Ligesom vi havde besluttet os for at gå fra bordet, kommer tjeneren med tre glas rødvin og med kommentaren "from the gentlemen over there". Tænk, at mænd er sådan i virkeligheden (og ikke bare på film)! Vi var selvfølgelig smigrede, hilste pænt og sagde mange tak, men vi var glade for at vi skulle videre - ellers var vi nok blevet nødt til at snakke med dem også;)

Hvad jeg ligger begravet i for tiden.
Hvad er lederskab? Hvilke kompetencer skal en leder besidde? Hvad er særligt ved teenage- og ungdomskultur og hvilket undervisningsindhold skaber en 'sticky faith'? Synes arbejdet vokser dag for dag og har efterhånden beskæftiget mig med dette kapitel i en måneds tid. Det er ret svært at vide hvilke strå i høstakken, der er de aller vigtigste!

Vores smukke udsigt ind over Jerusalem og den gamle by kun 10 min herfra.
Kristina og jeg tog os en gåtur og kom endelig til dette smukke sted. En dag må jeg også se det i dagslys.

 Vi deltog torsdag aften i en dansk sangaften med fædrelandssange så som Jeg er havren og Hist hvor vejen slår en bugt og minsandten også Katinka katinka luk vinduet op! Halvdelen var volontører og den anden halvdel 60+. Lyt med en gang.

2 kommentarer:

  1. Lyder til I har det dejligt - og rigeligt at arbejde med :)
    Alt vel under nordligere himmelstrøg hvor arbejdsbunkerne hober sig op, køkkenet har fået en makeover og London venter forude.
    Rigtig god uge!

    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har vi! Det lyder godt - også med London! God tur:) Glæder mig til at se hvordan du 'renoverer' din nye hule...

      Slet