Hiking Extreeeeme

Den mest ekstreme hike i hele Israel - sæt i gang! Jeg er blevet fortalt at rebtur er et must, hvis man er vild med natur og spænding, så det var perfekt, da denne tur meldte sig! Vi var 8 friske piger, 2 seje drenge og Jakob, på en tur der viste sig at vare 7 timer imod de forventede 4 timer.

Udfordringen var at komme ned. Vi vandrede først en lille time op i bjergene, for så at klatre, svømme, rutsje ned gennem Wadi'en til vi stod for foden igen. Det var til tider ret grænseoverskridende at skulle klatre ned ad de stejle klipper for så at lande i lettere grumset, lugtende vand, hvor man ikke vidste på forhånd om man kunne bunde eller ej, og man vidste at et koldt gys ventede. Drivvåde vandrede vi videre og tog nedstigning på nedstigning, og spring på spring. Vi kom til at vente på hinanden, for de fleste steder skulle man holde tungen lige i munden og fødderne og hænderne godt fast på bittesmå afsatser, og nogle gange måtte vi hive rebet frem og nærmest rappelle ned. Ventetiden gjorde at vi ikke kunne holde på varmen, og nogle af os havde de vildeste kulderystelser det meste af tiden (Jeg har så måttet bøde med en forkølelse efterfølgende - øv!).
Det vildeste landskab var på den sidste del af turen, hvor en naturlig og pænt stejl rutsjebane på omkring 5-7 meter som førte ned til en pool. En af pigerne lavede et stunt - gled og faldt meget tæt på kanten og var lige ved at falde baglæns ned af rutsjebanen. DER gispede det i mig! Flere af os tog rutsjebanen mere eller mindre kontrolleret, og andre tog rebet. Alle var helt høje på denne nedstigning og nu rystede jeg ikke kun af kulde men også af adrenalin-kicket!
Vi havde en virkelig fed og sjov tur, der udfordrede os alle på hver sin måde - vi kom hjem uden de store skader. Jeg med et pænt stort blåt/sort mærke på knæet.

 

I weekenden overnattede jeg i Bethlehem ved Sidsel og blev inviteret til spisning hos hendes udlejers svigerinde og familie. Jeg havde forestillet mig et kæmpe bord med flere retter, men det var simpelt, couscous med kylling og oliven. Det var nu en spændende oplevelse at sidde dér midt i et privat muslimsk hjem, hvor kvinden med det samme hun kom indenfor døren smed sin burka og underneden havde et almindeligt sæt joggingtøj på:) Vi snakkede, eller dvs jeg lyttede mest, og Sidsel snakkede arabisk med de to kvinder. Jeg følte mig selv lidt lammet fordi jeg ikke kunne beslutte om jeg skulle tale engelsk eller forsøge med arabisk eller bare tie stille og lade dem spørge ind. På skift stak hendes 3 drenge hovedet ind forbi køkkenet. Jeg følte mig dejligt velkommen. Ellers vandrede Sidsel og jeg rundt i byen, tog billeder (kommer evt. senere), købte souvenirs, ure, arabisk musik og lakrids, så film og spiste brunch pandekager!

I aftes inviterede Missionspiloterne os til lovsang og bøn på Promenaden, som har den smukkeste udsigt ind over Oliebjerget og Tempelpladsen. Vi bad for byen, var stille og sang lovsange i mørket. Det var en smuk og eftertænksom aften. Bagefter hyggede vi i piloternes lejlighed - aaah!

High: Vi har været på visumkontoret for at aftale en tid til fornyelse - dvs. d. 8. april - en uge før vi skal rejse hjem - Ilhamdulillah! Og mon ikke de giver os den sidste uges visum?