Blog-arkiv

tirsdag den 2. april 2013

Youth Encounter Nordpå


Turen gik nordpå. Denne gang med teenagere og unge til Nazareth, Tabor, Karmel og Arbel. Vi hikede på noget så oplagt som på The Jesus Trail og nød den skønne grønne friske natur! At hænge ud med teenagere 24-7 kan være noget trættende, men også hyggeligt og opmuntrende. Her er 3 input.

En pige, som jeg sov på sovesal med, kom ofte helt umotiveret hen til mig og gav en krammer. En af gangene sagde hun: “I love you… (lille pause) at least for today”. Hvor kært!

Vi havde en god snak med en ung fyr, palæstinenser som bor i Israel, om bl.a. militærtjeneste. Han sagde, at hvis det blev obligatorisk for ham at gå i hæren, ville han nægte og med glæde aftjene sin straf i fængslet, dvs. når han bliver færdig med skolen om et par år, vil hans udsigter meget vel være: fængsel i et par år.

En anden pige fortalte om sit ophav. Hendes mor er halv jøde og halv kristen, hendes far er muslim, hun taler russisk med sin mor og arabisk med sin far, sammen i familien taler de hebraisk og med os taler hun engelsk. Når hun bliver ældre vil hun tage stilling til hvilken livsstil og tro hun vil følge. Det afhænger af hendes fremtidige mand, for hun synes det har været lidt noget rod, sådan som hun er vokset op med flere religioner blandet sammen.

Sådan foregik undervisningen: Ariel taler hebraisk, Nora oversætter til arabisk og Deborah oversætter samtidig til engelsk til mig. 

Og se hvad mit sonykamera fra 2006/07 er i stand til...
Mt. Tabor
Udsigt fra Karmel
Udsigt fra Arbel
Arbel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar