Blog-arkiv

onsdag den 12. december 2012

What happens in Jerusalem...

stays not only in Jerusalem! Sådan lød det fra vores lokale israelske tourguide, der i dag (søndag) viste os rundt i Øst-Jerusalem, fortalt om Israels nyere historie og politik, om Jerusalems grænser efter '48 og '67 og 2. intifada, om green line, blue line og muren/hegnet, og om de jødiske bosættelser i palæstineniske områder, der muligvis kan få store implikationer for en fremtidig fredsaftale. Vi blev fyldt med interessante og ind i mellem sørgelige informationer om, hvordan landet gennem nyere tid er blevet opdelt og afgrænset, og hvordan der er utrolig stor forskel på den israelske og palæstinensiske befolknings ressourcer: vandforsyning, skoler, renovation - eller mangel på samme!

Gilo ser ind på Jerusalem
Øst-Jerusalem ser ind på tempelpladsen i vest
Øst-Jerusalem ser ud på den største israelske bosættelse Ma'ale Adumim

Jeg vidste slet ikke, at 5 km herfra, i samme by, kommer man til et arabisk nabolag, der ligeså godt kunne være et helt andet land. Her ligger skrald overalt, hovedvejen er ikke bred nok til to modkørende biler, flere tusinde børn kan komme i skole pga. manglende klasselokaler, og man har ikke nogen almindelig postomdeling, da der bl.a. ikke findes vejnavne.
Vi kom også forbi en arkæologisk udgravning/projekt, som de senere år har gennemsøgt en kæmpe affaldsmudderbunke fra en ombygning inde på tempelpladsen, hvori vigtige fund tilbage fra 1. og 2. tempelperiode er at finde! Hvis jeg får tid en dag skulle jeg måske tage ind og lege arkæolog for en dag.

Sådan pynter man med chanukka-stager her i byen. Det er nu en ok erstatning for julelysene.

3500 newsletters - begynd!
De seneste par uger på arbejdet har været noget rodede og til tider mindre produktive mht. til vores hovedopgave. Forkølelse og sløjhed har heller ikke gjort arbejdsindsatsen højere. Til gengæld har vi fået sat lyskæder op på kontoret, pakket 3500 nyhedsbreve i konvolutter, og fra denne uge af kan vi også kalde os foredragsholdere og tourguides. Missionspiloterne, som også er udsendt af IU, besøger Musalaha i denne uge. I går fik vi lov at undervise om israelske og palæstinensiske narrativer, og hvordan disse er en nøgle til at forstå bare lidt mere af den komplekse konflikt. Vi havde en utrolig god oplevelse med at kunne give lidt af det videre, vi selv sidder med snuden i hver dag, men som ikke er givet at alle andre ved. Piloterne virkede meget interesserede og vi havde en god diskussion efterfølgende. Vi blev vist revet lidt med af stemningen og endte med en lang fortale for vores felt og fag og blev påmindet om, at vi KAN noget og har LÆRT noget - gennem uddannelsen og ved at være her!

Og så et sidespring...
Kunne det ikke blive en fin tattoo?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar