Blog-arkiv

onsdag den 6. februar 2013

Få gnisten tilbage

What? Jeg har ikke taget et eneste billede af Jerusalem, kultur eller oplevelser i denne uge! Hvor er min første kærlighed dog blevet af? Måske manifesterer den sig bare på en ny måde? Måske er det, at jeg er begyndt at lave mad (et af nytårsforsættene), det vil sige, at jeg har stået i køkkenet i op til 1 hel time hele to gange i denne uge for at lave en varm ret til mig selv! Jeg er nu lidt overrasket over mig selv.

Her på Derech Beit Lehem har vi budt vores nye rumbo velkommen, som skal holde os med selskab, når Kristina tager hjem om en uge. Katrine hedder hun, og det viser sig at vi har mindst tre nære venner tilfælles, så det skaber jo et godt udgangspunkt. Og ellers havde hun helt sikkert kunne charmere sig ind på os alligevel - det har hun i hvertfald gjort.
En af mine efterskole- og klyngeveninder har også meldt sig på banen. Sidsel, som er kommet til Bethlehem for at lære arabisk de næste par måneder, og som jeg har/kommer til at hænge ud med once in a while - hvor hyggeligt!

I aftes var vi til pigeaften i præstelejligheden, da præsten var ude af huset, og vi quizzede i tøsefilm, musik, kendte kvinder, Friends m.m. fra 90'erne, og mon ikke holdet med den højeste gennemsnitsalder vandt? Der er vel nogle fordele ved at være en af de ældste volontører. Hvis nogen kunne bruge en genial lær-hinanden-at-kende-leg, så hør her.
Alle skriver på en lap papir sit navn + en kort sætning med en oplevelse de har haft (uden for mange detaljer). Fx. 'Dengang min kæbe gik af led' eller 'Dengang jeg tabte mine badebukser i Vesterhavet'. Alle sedlerne foldes og puttes i en skål. En seddel trækkes og tre personer bliver udvalgt til at fortælle hvad der skete. En af de tre skal være den rigtige ejermand af historien. Så nu gælder det om at være god til at lyve. Efter at have hørt de tre historier skriver hver deltager hvem de tror har den rigtige historie. Sådan fortsætter legen hele vejen rundt indtil det til sidst afsløres, hvem der i virkeligheden havde hvilken historie. Varighed: ca. 1 time med 12 deltagere. Stjerner: **** ud af *****.

Og så til lidt arbejde: I weekenden blev det endelig tid til vores første workshop (udskudt fra November pga. Gazakrigen), og det var en succes. Det hele var meget uformelt, Shadia styrede det fint, vi fremlagde lidt og folk bød ind og kom med konkret feedback på vores kapitler, som jeg så har kunnet rette på i denne uge. De var meget glade for at se deres tanker og drømme om et curriculum endelig nedskrevet på mellem 80-100 sider - so far.

Ugens nyhed:
Jeg fortsætter volontørlivsstilen fra maj-juli på en YWAM DTS i New York! Var der nogen der sagde, at man kunne blive for godt vant til eventyr?


Nu hvor jeg ikke kan bidrage med billeder, så kan du få lidt musik i stedet (som har kørt i baggrunden her hos mig):
The Temper Trap - Sweet Disposition
Sam Sparro - Black and Gold
Sara Bareilles - King of Anything
Sys Bjerre - Alle Mine Veninder
og ikke mindst '10 Things I Hate About You'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar