Det rigtige sted

Endnu en dag hvor jeg virkelig føler, at jeg er det rigtige sted. Jeg er blevet indviet i mere af den identitetskompleksitet, der er i blandt befolkningen her, og det gør mig helt høj at være en del af et miljø, hvor israelere og palæstinensere, som på trods af konflikten, kan være i samme rum og være gode venner, og på den anden side være vidt uenige og have mange forskellige personlige, politiske og religiøse interesser, som kommer til syne under et foredrag om messianske jøder og det israelske juridiske system.

Inviteret var en israelsk advokat som arbejder for Jerusalem Institute Of Justice. Han kæmper bl.a. for messianske jøders civile rettigheder og fortalte om, hvad definitionen på en jøde er ifølge domstolen og om ’The Law Of Return’ - hvem, der kan vende tilbage til Israel og få givet israelsk statsborgerskab uden videre. Det ledte imidlertid til glødende og interessante kommentarer og spørgsmål, og senere under frokosten fik jeg talt med flere af deltagerne, som bare er levende eksempler på, at det altså ikke er nemt at definere sig selv eller definere andre for dens sags skyld. For ikke nok med at være jøde, kan samme person samtidig være amerikaner, israeler og messiansk. Eller som kristen armenier være palæstinenser med israelsk statsborgerskab. Eller være en kristen og en blanding af en araber og en hollænder, men ligne en skandinav. Dét er altså for indviklet! – og faktisk et kæmpe issue, fordi mange har svært ved at finde sig til rette med, hvem de er, eller hvad de er mest!

Jeg bliver bare mere og mere overbevist om, at jeg er på rette vej uddannelses- og interessemæssigt, og at der er utallige muligheder for at arbejde indenfor dette felt med kultur, konflikt, identitet, psykologi, jura og civil rights!

Ane og jeg foran Musalaha-kontoret

Men vi har jo også fritid... så i aftes tog vi til Young Adults for første gang i King of Kings. Det blev dog ikke helt som forventet. Vi indledte med et par lovsange og et lynbibelstudie og tog dernæst til klassisk koncert, Brahms Relikvie-something, opført af et kristent symfoniorkester. Det foregik i salen nedenunder og de manglede tilskuere, så vi meldte os:) Det var nu en interessant og mere højkulturel oplevelse og særligt en prøvelse af ens tålmodighed og koncentration: Sid stille fra kl. 21-22, tal ikke, klap præcist, fald ikke i søvn! Det var nu smukt og virkelig fedt, når man lod sig koncentrere om enkelte instrumenter af gangen. Et power-nap var dog uundgåeligt og tiltrængt;)