Blog-arkiv

onsdag den 3. april 2013

Påske i Jerusalem

Det er noget helt særligt at være i Jerusalem i påsken, ingen tvivl om det! Utroligt mange flere mennesker i gaderne og ved grædemuren og ingen brød i supermarkedet. Men føles det som rigtig påske, nu hvor jeg ikke har været på KFS' Påskelejr eller været hjemme i familiens skød? Og hvad burde jeg få ud af det, nu hvor jeg endelig fik lov at opleve påsketiden på dette særlige sted? Om påsken har levet op til mine forventninger - og om den overhovedet skal det - kan jeg glæde mig over, at Jesus er opstået og lever! - uanset om jeg føler det stærkere eller svagere ved at være her! Og jeg er i hvertfald blevet mindet om det nogle gange eller fem til:
- Sedermåltid
- International gudstjeneste, sangprocession og fakkeltog til Getsemane
- Via Dolorosa vandring Langfredag
- Fødselskirken i Bethlehem, hvor Jesus i dagens anledning lå død og pint foran alteret
- Solopgangsandagt på Oliebjerget
- Opstandelsesgudstjeneste i Gravhaven med vores skandinaviske naboer.

Hele påsken har Hanna været på besøg, vi har til tider haft et stramt program, men ellers har vi hygget os, mødt mennesker, talt arabisk, købt tørklæder og spist (lidt for mange) falafler.

Påskemåltid



Gåtur og udsigt fra bymuren
Dadler fra Mekka.. eller Jeriko. MUMS!
Sådan får man billeder af ortodokse jøder uden af virke alt for anmasende
Kan du læse hvad der står? Hanna kan
Mange mennesker her i påsken!
Sangprocession til Getsemane
Via Dolorosa vandring
Opstandelsegudstjeneste i Gravhaven
Vores sidste middag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar