Blog-arkiv

torsdag den 27. september 2012

Er du sikker på, at der er lukket?

Af frygt for at komme til at kede os her i Jerusalem (efter godt et døgn vel at mærke), tog vi på tur ud/op nordpå til Haifa. Anette og Kristina, vores kommende rumboer, ledsagede os med en udførlig rejseplan, madpakker og badetøj. Haifa tog sig godt ud med sine smukke Bahai Gardens, badestrand, næsten biltomme gader og et hyggeligt hostel, Bethel. Vi vidste udemærket godt, at Yom Kippur er den vigtigste nationale helligdag her i landet, men de kunne da godt lige have tænkt på os turister, som ikke er vant til lukkedage;) Og det var noget af en omvæltning efter et døgns stilhed, da biler, busser og taxier begyndte at køre igen!


Bahai Gardens og nogle piger der ville ønske, at det ikke var Yom Kippur lige dén dag...








Kan føles lidt som Palle alene i verden



Vi nåede at blive ret bekymrede for vores hjemtur, da togstationen så sådan ud... 



I dag blev vores første møde med Musalaha Office & Staff og vi kan allerede nu se det omfattende og spændende arbejde, der ligger foran os! Vi har fået vores helt eget kontor, nøgle, arbejdscomputer og telefon, samt diverse artikler, post its, hæfter, kuglepenne og muligvis også snart et whiteboard. Og vi kan dekorere kontoret og gøre med det præcis som vi vil. Vi synes selv det er lidt sejt;) - og voksent!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar